Den bio-psyko-sociale model

Uanset om vi er hjemme eller på arbejde, har vi både krop og psyke, og vi er sociale væsener. Som hele mennesker påvirkes vi af og påvirker de sammenhænge, vi lever og arbejder i. Den bio-psyko-sociale referenceramme omfatter samspillet mellem biologiske, psykologiske og sociale forhold.

Sammenhæng og samspil

Når vi får ondt i muskler og led, oplever vi smerterne forskelligt og reagerer forskelligt. Men vi reagerer ikke i et tomrum. Vi reagerer i samspil med de sammenhænge, vi lever og arbejder i.

Vi har som individer både krop og psyke, og vi er sociale væsener. Vi påvirkes af vores fysiske, kulturelle og sociale omgivelser, ligesom vi påvirker dem. Når vi vil forebygge smerter i muskler og led, er det ikke nok at se på kroppen. Psyke og social sammenhæng spiller også ind. Og kroppen, det vil sige biologien, spiller sammen med psykologien og den sociale sammenhæng. Det er den tankegang, der ligger til grund for den bio-psyko-sociale referenceramme.

Den bio-psyko-sociale referenceramme

Den bio-psyko-sociale referenceramme ser på samspillet mellem de biologiske, psykologiske og sociale forhold. Pointen er, at det hele spiller sammen og påvirker hinanden – hele tiden. 

Det betyder, at arbejdsmiljø ses som en helhed, der består af samspillet mellem de fysiske, psykiske og sociale forhold på arbejdspladsen. Det gælder både for den enkelte medarbejder og hele arbejdspladsen.

Den bio-psyko-sociale model

Oplevelsen af smerter afhænger af hvordan vi har det på jobbet og derhjemme - og om vi er bange for at smerten er et tegn på noget alvorligt. Det fortæller overlæge Ole Steen Mortensen.


Prøv den interaktive udgave af den biopsykosociale model


Det hele skal med

Når arbejdspladsen ønsker at forebygge smerter i muskler og led, er det således nødvendigt at se på både
• de fysiske forhold, herunder ergonomiske tilpasninger.
• de psykiske forhold, fx holdninger og kultur.
• de sociale forhold på arbejdspladsen, herunder planlægning og organisering af arbejdet, medindflydelse, ledelsesstil og socialt fællesskab.

Den enkelte i samspil

Hvis en medarbejder har fået smerter i muskler og led, kan arbejdspladsen forebygge, at det bliver værre ved at se på hans eller hendes

  • fysiske formåen i forhold til arbejdsopgaven.

Det kan være nødvendigt at ændre på indretningen af arbejdspladsen, måske give vedkommende nogle andre opgaver i en periode.

  • psyke, vaner og holdninger til arbejdet.

Måske skal han eller hun have vejledning til at arbejde på andre måder eller udfordres til at ændre holdning til det at have ondt.

  • relationer til kolleger og leder.

måske har han eller hun brug for særlig støtte til at arbejde på en anden måde.

Aktive individer

En vigtig forskel på den traditionelle tilgang til arbejdsmiljø og den bio-psyko-sociale tilgang er, at medarbejderne ikke betragtes som passive objekter, men som aktivt handlende individer, der er med til at påvirke og skabe deres eget arbejdsmiljø.

Det betyder fx, at det ikke er vigtigt, om arbejdspladsen er indrettet på en bestemt måde. Det vigtigste er, at arbejdspladsen er indrettet på den måde, der er bedst for den enkelte medarbejder. Ligesom det er vigtigt, at arbejdsopgaverne er tilpasset medarbejderen, og at hun oplever at få social støtte fra leder og kolleger.

Den enkeltes arbejdsevne afhænger af balancen mellem de krav, arbejdet stiller og de ressourcer som vedkommende har.

Læs mere om arbejdsevne

Biologi – kroppen på arbejde

Det biologiske element i den bio-psyko-sociale model  omfatter kroppens muskler, led, knogler, organer, nervesystem, kredsløb mm, men også den enkeltes sundhedstilstand, fysiske og psykiske helbred, herunder arvelige styrker og svagheder, køn og alder. Når det handler om at vurdere, hvordan kroppen reagerer på arbejde, bruges biomekanikken og ergonomien.

Biomekanik

Biologien er udgangspunkt for arbejdsfysiologien, som er læren om, hvordan kroppen fungerer under arbejde. Arbejdsfysiologien omfatter muskler, knogler og led og samspillet mellem muskler og nervesystem. Ved hjælp af biomekanik analyseres, hvordan kroppens muskler, knogler og led fungerer og spiller sammen, når de skal klare belastninger. I sammenhæng med arbejdsmiljø har biomekanikken at gøre med belastning og overbelastning af bevægeapparatet og er det konkrete udgangspunkt for en tilpasning af arbejdet til den enkelte.

Biomekanikken er nødvendig for at vurdere, hvordan arbejde og arbejdsforhold skal tilpasses den enkelte, fx i form af ergonomiske tilpasninger, arbejdsstillinger og pauser. Ligesom den er relevant for at udvikle hjælpemidler og løfteteknikker.

Læs mere om ergonomi 

Psykologi – psyken på arbejde

Det psykiske element i den bio-psyko-sociale model omfatter den enkeltes følelser, overbevisninger og holdninger til sundhed og sygdom. Det omfatter også den måde, vi coper med eller mestrer fysiske, psykiske og sociale påvirkninger.

Følelser

Følelserne er centrale for, hvordan vi hver især reagerer på smerte. Følelserne afhænger af

  • erfaringer og overbevisninger om hvad fx sygdom og sundhed betyder
  • tro på hvad der er bedst at gøre.
  • forventninger til hvordan man selv, familien, lægen, arbejdspladsen og andre vil reagere.

Coping

Coping eller mestring er et udtryk for, hvordan vi hver især forholder os til og reagerer på smerten. Coping er både, hvordan vi tænker, og hvad vi gør for at forhindre smerten i at blive værre og true vores personlige ressourcer og velbefindende.

Coping kan være at forsøge at få kontrol over smerten enten ved at undgå situationer og aktiviteter, som gør smerten værre, eller gøre noget for at reducere den, fx opsøge en behandler og tage medicin. 
Coping kan også være at forsøge at undgå de følelser, der følger med smerten, fx ved at prøve at lade være med at tænke på, at det gør ondt.

Man coper ikke nødvendigvis på enten den ene eller den anden måde. De fleste kombinerer flere strategier.

Aktiv og passiv coping

De fleste med smerter i muskler og led tilpasser sig og lever med smerten. Men nogle gør det med større succes end andre. Det afhænger af, om de coper på en overvejende aktiv eller passiv måde.

Den aktive måde at cope med smerter på er at motionere, fortsætte med at være aktiv, gå på arbejde og ignorere eller konfrontere smerten. Altså at lade livet og ikke smerten bestemme.

En passiv måde at cope med smerten på er at underlægge sig smerten, hvile, melde sig syg og trække sig tilbage fra sociale sammenhænge. Altså lade smerten styre livet. 

Den aktive strategi er med til at gøre smerten mindre og mindske risikoen for depression og nedsat arbejdsevne. Hvorimod den passive strategi øger risikoen for flere smerter, depression og tab af arbejdsevne. 

Følg Lise og Bo og se hvad der kan vælge at gøre, når de får ondt 

Holdninger
Som individer er vi er selv med til at beslutte, om vi vil cope på den aktive eller passive måde. Men hvor godt det går, afhænger både af samspillet mellem de biologiske og psykologiske faktorer og de sociale sammenhænge, vi lever i. Holdningen i familien og blandt kolleger og kulturen på arbejdspladsen har stor betydning for, hvordan den enkelte vurderer sine handlemuligheder. 

Social sammenhæng

Det sociale element i den bio-psyko-sociale model er de sammenhænge, vi lever i, og som påvirker vores holdninger og handlemuligheder. Kultur og normer i familien, på arbejdspladsen og i samfundet påvirker vores opfattelser af fx sundhed og sygdom og vores måde at reagere på.

Holdningerne på arbejdspladsen kan fx påvirke vores livsstil i sund eller usund retning. Ligesom samspillet mellem den enkeltes fysik, psyke og de sociale forhold på arbejdspladsen har betydning for, hvordan den enkelte reagerer på smerter i muskler og led. Om han eller hun fx bider smerten i sig, tager problemet op med kolleger og ledelse, sygemelder sig eller forlader arbejdet. 

Social støtte

Hvis nogen i familien er overbevist om, at smerter er farlige og bliver værre, hvis man bevæger sig, eller hvis kulturen på arbejdspladsen er, at den der har ondt, helst skal blive hjemme, kan det være svært at cope på den aktive måde. Omvendt er det lettere at reagere aktivt, hvis familien og kollegerne bakker op, og arbejdspladsen i det hele taget støtter den enkelte og er åben over for at tilpasse arbejde og arbejdsforhold.

Social støtte er også vigtig for stresshåndtering. Læs om hvordan I på arbejdspladsen håndterer stress og støtter hinanden på frastresstiltrivsel.dk 

 

Oprettet d. 20. oktober 2010.
Sidst opdateret d. 31. maj 2013.
Hvad gør arbejdspladsen?

Hvordan handler man ud fra den biopsykosociale model på arbejdspladsen? Det giver overlæge Ole Steen mortensen svar på.