System.Xml.Xsl.XslTransformException: An error occurred during a call to extension function 'GetStartNodeFromSkinConfig'. See InnerException for a complete description of the error. ---> System.Collections.Generic.KeyNotFoundException: The given key was not present in the dictionary.
   at System.ThrowHelper.ThrowKeyNotFoundException()
   at System.Collections.Generic.Dictionary`2.get_Item(TKey key)
   at PT.Design.IncludeDesignFiles_xslt.GetStartNodeFromSkinConfig(String skinFile)
   --- End of inner exception stack trace ---
   at System.Xml.Xsl.Runtime.XmlExtensionFunction.Invoke(Object extObj, Object[] args)
   at System.Xml.Xsl.Runtime.XmlQueryContext.InvokeXsltLateBoundFunction(String name, String namespaceUri, IList`1[] args)
   at <xsl:template match="*" mode="main">(XmlQueryRuntime {urn:schemas-microsoft-com:xslt-debug}runtime)
   at <xsl:template match="*">(XmlQueryRuntime {urn:schemas-microsoft-com:xslt-debug}runtime)
   at Root(XmlQueryRuntime {urn:schemas-microsoft-com:xslt-debug}runtime)
   at System.Xml.Xsl.XmlILCommand.Execute(Object defaultDocument, XmlResolver dataSources, XsltArgumentList argumentList, XmlWriter writer, Boolean closeWriter)
   at System.Xml.Xsl.XmlILCommand.Execute(IXPathNavigable contextDocument, XmlResolver dataSources, XsltArgumentList argumentList, XmlWriter results)
   at System.Xml.Xsl.XslCompiledTransform.Transform(IXPathNavigable input, XsltArgumentList arguments, XmlWriter results)
   at Mvp.Xml.Common.Xsl.MvpXslTransform.TransformToWriter(XmlInput defaultDocument, XsltArgumentList xsltArgs, XmlWriter xmlWriter)
   at Mvp.Xml.Common.Xsl.MvpXslTransform.Transform(XmlInput input, XsltArgumentList arguments, XmlOutput output)
   at Sitecore.Web.UI.WebControls.XslFile.DoRender(HtmlTextWriter output, Item item) Xsl file could not be processed: /Components/Design/IncludeDesignFiles.xslt
 

Smertenervesystemet

Smertenervesystemet er en særlig del af nervesystemet. Det består af det perifere og centrale smertenervesystem og det autonome smertenervesystem.

Det perifere og centrale smertenervesystem

Når vi føler smerte, skyldes det en stor mængde skademodtagere – receptorer – som sidder i hud, sener, led og muskler. Gennem receptorerne mærke vi kulde, varme og smerte.  

Receptorerne mærker, at der er fare på færde og sender besked via nervetråde til rygmarven, hvor nervebaner, som udgør det centrale smertenervesystem, sender beskeden op til hjernestammen, hvorfra den sendes videre til fx sanseområdet og til det limbiske system, som er centrum for vores følelsesmæssige oplevelser.

Illustration af smerter

Copyright VFA

I rygmarven findes også nedadgående nervebaner, som hæmmer de opadgående signaler.  Via dem kan fx kan fysisk berøring, massage, varme, kulde og boblebad hæmme smerte i ryg, skulder og nakke, som så dæmpes et stykke tid, inden den kommer igen.

Illustration af smertenervesystemet 

 

 

Copyright VFA

 

Det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem fungerer uden for viljens kontrol. Det styrer de indre organer som fx fordøjelsessystemet og vores åndedræt og hjerteaktivitet. Det autonome nervesystem består af det sympatiske og det parasympatiske system. For at vi kan have det godt, skal der være balance mellem de to systemer.

Smerte og stress

Det sympatiske nervesystem indgår i kroppens stresssystem, som aktiveres, når vi oplever smerte. Smerte er en stressende faktor i sig selv, og de stressreaktioner, som følger med, kan øge smerten.
Stressreaktioner kan både være fysiske reaktioner som hjertebanken, hurtig vejrtrækning og muskelspændinger – og psykiske reaktioner som nedsat koncentrationsevne og svigtende hukommelse.

Læs mere om stresssymptomer på frastresstiltrivsel.dk 

Fire former for smerte

Smerter kan inddeles i fire grupper:

  • Akut fysiologisk smerte som følge af vævsskader – nociceptiv smerte
  • Smerter som følge af skade på nerver – neuropatisk smerte
  • Smerte som udtryk for psykisk sygdom – psykogen smerte
  • Smerte uden kendt årsag.

De smerter, vi mærker i muskler og led, er nociceptive smerter. Begrebet nociception betegner den fysiske påvirkning, som via nervetråde og nervebaner ledes op til hjernen. Men smerte er ikke bare en automatisk proces. Den måde, vi oplever smerten på, afhænger af, hvor intens den fysiske påvirkning er. Men den afhænger i lige så høj grad af samspillet mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, og hvordan vi reagerer på dem.

To former for behandling af kronisk smerte

Der er to måder at behandle kroniske smerter på: en biomedicinsk og en adfærdsmedicinsk.
 
Med en biomedicinsk tilgang til smerte vil man søge efter årsagen til smerten og beskrive den med en diagnose. Formålet er at behandle årsagen til smerten, så den enten forsvinder eller lindres. Det er en læge, der tager sig af behandlingen.

Findes der ikke en konkret årsag til den kroniske smerte, kan en adfærdsmedicinsk tilgang være en hjælp. Her søger man at finde frem til, hvordan den person, der har smerten, håndterer problemet. Man arbejder ikke med smerten som sådan, men med de konsekvenser, som smerten har fået for personens liv.

Konsekvenser af smerte kan måles

Smerten er en personlig oplevelse og kan derfor ikke måles uafhængigt af tanker og følelser hos den, der har ondt. Så i stedet for at måle smertens styrke, kan det give mening at se på, hvilke helt konkrete konsekvenser, smerten har for personens liv, fx hvor mange smertestillende piller tager han eller hun, hvor mange behandlinger hos en fysioterapeut eller kiropraktor, hvor mange sygedage, hvor mange aflyste middage med familien, hvor mange timer ude af sengen en almindelig hverdag, hvor mange meter, kilometer eller minutter bliver det til på gåturen osv.

Personen skal være aktivt med

Udgangspunktet for at måle konsekvenser af smerte er at spørge ”hvad sker der, når du gør det og det” i stedet for at spørge ”hvorfor gør du det.” Ideen er at hjælpe personen til at blive bedre til at håndtere sine problemer og kontrollere smerten.

Det er vigtigt, at personen selv tager aktiv del i og medansvar for sin behandling. Behandlingen kan foregå i et team bestående af en læge, en fysioterapeut og en psykolog eller terapeut.

 

Oprettet d. 19. oktober 2010.
Sidst opdateret d. 31. maj 2013.