Det er sjældent en god idé at vente til smerterne er helt væk, før man begynder at arbejde igen. Tværtimod er det vigtigt at holde sig i gang – også selvom det i starten er på nedsat kraft.
På arbejdsmedicinsk klinik møder vi ofte patienter – med smerter i fx ryggen – der af deres læge, fysioterapeut eller arbejdsgiver har fået at vide, at de skal være ”helt i orden” før de starter på arbejdet igen. Det er vi sjældent enige i.
Smerter i ryggen er almindelige
Smerter i ryggen og resten af bevægeapparatet er almindelige, og særligt når det gælder rygsmerter er der ofte et forløb, hvor man flere gange om året har smerter af få ugers varighed.
Hvis man holder sig i gang og fortsætter med – så vidt muligt – at gøre det, man plejer, vil smerterne som regel hurtigt fortage sig igen.
Hvornår skal man kontakte sin læge?
Patienterne skal naturligvis undersøges nærmere hvis der er tale om voldsomme eller langvarige problemer.
Når man er undersøgt, og måske er gået i gang med et træningsprogram, kan man begynde at tænke på at vende tilbage til arbejdet.
Det er forskelligt, hvor hurtigt man kan starte igen
Mange jobtyper er i dag ikke så fysisk belastende som for 10 år siden. Men det vil altid bero på en konkret vurdering, hvornår man kan komme tilbage på arbejde og i hvilket tempo.
Der findes stadig tungt arbejde som fx flyttemandsarbejde, akkordarbejde på slagteri og arbejde med tunge patienter, hvor det kan være vanskeligt at starte på nedsat kraft.
Tidsbegrænsede særordninger er ofte en mulighed
På mange arbejdspladser er det vores erfaring, at arbejdsgivere kan og vil være med til konkrete lettelser eller særordninger, hvis det er præcist beskrevet og er tidsbegrænset.
Det tidsbegrænsede er også vigtigt i forhold til kollegerne, der ikke skal leve med en måske lidt tungere arbejdsbyrde i længere tid.
Hvad kan en særordning bestå af?
I et projekt på arbejdsmedicinsk klinik havde vi gode erfaringer med, at patienten skulle pege på op til 3 konkrete problemer, som vedkommende oplevede som vigtigst i forhold til at fastholde arbejdet. De barrierer patienterne oplevede var eksempelvis:
• en sosu-hjælper frygtede en særlig tung patient
• en tømrer frygtede, at hans kolleger ville se skævt til ham
• flere patienter frygtede tiltagende lænderygsmerter i løbet af arbejdsdagen
Løsningsforslag i de 3 tilfælde var:
• sosu-hjælperen blev i en tidsbegrænset periode fritaget for den særligt tunge klient
• medarbejdere og chef i tømrerfirmaet fik af arbejdsmedicinsk klinik viden om, hvad deres kollegas rygproblemer betød
• de patienter der oplevede, at deres smerter blev værre i løbet af arbejdsdagen, fik mulighed for at ligge ned midt på dagen.
Vi tog altså udgangspunkt i, hvad patienten fandt mest belastende, og ikke hvad der er mere eller mindre ergonomisk korrekt.
Man skal turde komme i gang trods smerter
Ud over de ovenfor skitserede løsninger er det også vigtigt, at patienten tør være fysisk aktiv og også har mod på at komme tilbage til arbejdspladsen, selvom der måske stadig er smerter.
Det er vigtigt at vide, at der ikke er noget, der kan blive ødelagt i ryggen ved fysisk aktivitet, men at inaktivitet derimod er uhensigtsmæssigt og i mange tilfælde forlænger rygproblemerne.
Har du erfaring med, at du selv, din medarbejder eller kollega er vendt tilbage til arbejdet trods smerter? Eller har du fået besked på først at starte, når smerterne er væk? Del gerne dine synspunkter og erfaringer her på bloggen.