Ny uddannelse giver mere variation og mindre slid

På regionshospitalet i Holstebro er de godt i gang med at nedbryde de traditionelle faggrænser mellem portørerne, som typisk er mænd, og rengøringsassistenterne, som typisk er kvinder. Det sker gennem en fælles uddannelse, hvor portørerne lærer at gøre rent, og rengøringsassistenterne lærer at køre senge og forflytte patienter.

Efter uddannelsen har begge titlen serviceassistenter og kan udføre alle de opgaver, der har med service at gøre på en hospitalsafdeling: forflytte patienter, gøre rent, servere mad, klare opvasken, sætte madvarer på plads, håndtere affald og være til rådighed for sygeplejerskerne i plejen af patienterne.

Forskellige opgaver hver dag

For medarbejderne er gevinsten ved uddannelsen, at de får en arbejdsdag med mere variation, så de ikke belaster kroppen på samme måde hele tiden. Portørerne skal ikke kun løfte og forflytte, men også have lettere opgaver. Og rengøringsassistenterne slipper for hele arbejdsdage med nedslidende ensidigt gentaget arbejde og får opgaver med andre udfordringer.

Åse Slot blev uddannet som serviceassistent for fem år siden. Før da havde hun gjort rent i 13 år. Det kunne mærkes i ryg, skuldre og arme.

- Jeg ville have været langt mere nedslidt, hvis jeg stadig gjorde rent og vaskede senge. Det var de samme bevægelser hele dagen. Jeg er sikker på, at min krop har godt af, at jeg laver forskellige ting, siger Åse Slot.

Nu har hun forskellige serviceopgaver som fx at køre instrumenter til og fra sterilcentralen, servere mad og vaske op. Samtidig hjælper hun også plejepersonalet med fx at holde en respiratorslange eller hjælpe en patient i tøjet.

I Åse Slots uddannelse til serviceassistent indgik, at hun afsluttede tiende klasse i dansk og engelsk.

- Det var længe siden, jeg havde taget eksamen på handelsskolen, så jeg fik frisket mit engelsk op og lærte at formulere mig bedre skriftligt. Og jeg kom tilbage og så hospitalet fra andre vinkler end den, der ses fra rengøringsvognen. Jeg så, hvad portørarbejde var. Indtil da havde det været lukket land for os piger, ligesom rengøringsarbejdet var det for drengene, siger Åse Slot.

Mere fleksibel hverdag

Set fra ledelsens side er det en stor fordel at have medarbejdere med brede kompetencer. Det gør tilrettelæggelsen af opgaverne meget mere fleksibel.

- Fremfor at lade fag og tradition afgøre, hvordan arbejdet tilrettelægges, bliver det opgaverne, der er udgangspunktet, siger driftschef Jens Peter Østergaard.

Tanken er, at alle efterhånden skal have de brede kompetencer, som portører og rengøringsassistenter har, og selv finde ud af at dele opgaverne mellem sig i hverdagen på afdelingerne.

- Hvis der en dag er mange sengetransporter, kan alle hjælpes om det og derefter hjælpe hinanden med rengøringen. Hvis der ikke er mange patienter, der skal forflyttes, kan portøren fx tømme opvaskemaskinen. Og hvis portøren har brug for en ekstra hånd til en tung patient, kan rengøringsassistenten træde til, forklarer Jens Peter Østergård.   

Mandearbejde og pigearbejde

Det kan lyde som en win-win-situation. Men det er ikke alle, der betragter det sådan. Portørerne har en lang tradition for at opfatte sig som stærke mænd, der udfører typisk mandearbejde med dertil hørende rå mandekultur. Mange har derfor stadig svært ved at se sig selv gøre rent og servere mad.

- Det er typisk pigearbejde. Det vil vi drenge ikke røre, er holdningen blandt flere, siger Brian Sæther, der har arbejdet som portør i 25 år, men som nu er hoppet med på uddannelsen til serviceassistent.

- Det kræver mod af de mænd, der gør toiletter og sengestuer rene. De må høre på en del spydige bemærkninger fra kollegerne, fortæller Åse Slot.

Bedre chancer for arbejde

Så det går lidt langsomt med at få lokket mændene med ind på uddannelsen. Indtil videre er det kun otte portører, der har gennemført uddannelsen, men det går dog fremad.
Brian Sæther er overbevist om, at han styrker sine chancer for at få arbejde i fremtiden, hvis han har en bredere uddannelse.

- Og hellere gå med, mens det er frivilligt, siger Brian Sæther, der hidtil har arbejdet i sygehusets kapel og med affald. Nu skal han lære om blandt andet ernæring, kemi, rengøring og rengøringsmidler. Siden skal han i praktik som rengøringsassistent på hospitalet.

Et fagligt og personligt løft

Ifølge driftschef Jens Peter Østergaard oplever mange af rengøringsassistenterne at få et løft både fagligt og personligt.

- Nogle havde kun syv års skolegang og måske dårlige erfaringer med skolen. Nu står de med et eksamenspapir og en uddannelse, de ikke havde troet, de kunne få, siger Jens Peter Østergaard.

Portørerne oplever ikke helt det samme, fordi de har vænnet sig til at være uundværlige som den gruppe af personalet, hvor der er flest mænd. Det har givet en stærk kultur.

Gensidig respekt

Men de adskilte kulturer er så småt under nedbrydning i Holstebro. Portørerne får allerede nu, uanset om de har taget uddannelsen til serviceassistent eller ej, flere traditionelle kvindeopgaver som at tømme en madvogn, vaske bakker og hente mad i køkkenet. Og efterhånden vil alle portører og rengøringsassistenter på Hospitalsenhed Vest være serviceassistenter med varierede opgaver.

- Fordelen er, at vi får respekt for hinandens arbejde. Og jeg er sikker på, at det psykiske arbejdsmiljø bliver bedre, når mænd og kvinder er afhængige af hinanden og sammen skal finde ud af, hvem der skal gøre hvad, siger Åse Slot.

Tekst: Annie Hagel