Slid og alder

Revner i ryghvirvlerne

Med alderen kan der opstå små skader i ryghvirvlerne. De kan ses som revner på et røntgenbillede af knoglerne, men billedet kan ikke vise, om en person har ondt i ryggen. Nogle har mange revner i knoglerne og ikke ondt i ryggen, mens andre kan have få revner i knoglerne og meget ondt i ryggen. Revnerne er kun tegn på almindeligt slid som følge af alder.

 

Copyright VFA

Her ses et stykke af rygsøjlen med hvirvler og nerver og en gennemskåret diskus.

 

Slidgigt

Med alderen bliver også bruskskiverne mellem ryghvirvlerne slidte. Bruskskiverne indeholder 90 procent vand, når man er ung. Det giver dem en konsistens som gelé og gør dem fjedrende. Med alderen falder indholdet af vand i brusken, og bruskskiverne bliver mindre fjedrende. De kan også blive så slidte, at de bliver flossede eller i værste fald helt forsvinder, så knoglerne glider direkte mod hinanden. Det er det, man kalder slidgigt, og det giver smerter.

Hvirvlerne kan falde sammen

Ryghvirvlerne kan falde sammen. Det sker især for ældre kvinder med knogleskørhed. Det betyder, at rygsøjlen krummer, og det giver nedsat bevægelighed og smerter.

Diskusprolaps

Bruskskiverne, diskus, består af en hård ring og en blød kerne. Med alderen nedbrydes diskusringen, så den bløde kerne buler ud. Det sker for de fleste, uden at det giver smerter. Det er meget sjældnere, at diskusringen brister, så den bløde kerne presses ud. Det kaldes diskusprolaps og kan give smerter, hvis kernen rammer en nerve bag diskus.

Copyright VFA

Rygsøjlens hvirvler og nerver. Diskusprolapsen giver smerter, når den bløde kerne træner ud gennem en sprække i diskusringen og rammer en nerver.  

Flest prolapser sidder i lænden

Årligt rammes omkring en procent af alle mellem 17 og 64 år af en diskusprolaps. 90-95 procent af prolapserne sidder i lænden. Men diskusprolapser kan også opstå i nakken eller i brystdelen af ryggen. 

Led kan blive stive

Leddene mellem knoglerne kan være mere eller mindre bevægelige. Det kan der være individuelle forskelle på. Men led bliver mere bevægelige af at blive brugt og mindre bevægelige af ikke at blive brugt. Så hvis man med alderen bevæger sig mindre end før, bliver leddene mere stive. Eller omvendt man kan forebygge stivhed ved at fortsætte med at bevæge sig.  

Det er vigtigt at bevæge leddene til yderstilling, fx ved gymnastik, for at bevare deres smidighed og bevægelighed. Hvis et led ikke bevæges i længere tid, bliver det svagere
Til gengæld må et led ikke belastes i yderstilling i længere tid, så overstækkes ledbåndene, som beskytter leddene, og kan i yderste fald briste.

Sener kan blive slidt

Med alderen bliver senerne slidt og kan rives over, hvis man løfter noget tungt.

Mindre muskelmasse

Muskelmassen ændres og svinder med alderen. Det hænger sammen med, at de fibre, som musklerne består af, efterhånden bliver mindre og færre. Om tabet af muskelmasse foregår gradvist i hele voksenalderen vides ikke, men noget tyder på, at det går stærkere, jo ældre man bliver, sådan at man som 80-90 årig har det halve af den muskelmasse, man havde som ung. Hvor meget muskelmasse, man taber med alderen, er forskelligt fra person til person.

Arbejde og slid

Arbejde med tunge løft og vrid i kroppen kan gøre de almindelige aldersbetingede forandringer værre og medføre risiko for kroniske rygsmerter. Det kan afhjælpes med hjælpemidler og tilpasning af arbejdet til den enkeltes styrke og funktionsniveau. Men om smerterne forsvinder eller bliver værre afhænger af mange andre forhold i den enkeltes liv både på og uden for arbejdspladsen. 

Smerter har mange årsager 

Arbejde og træning

Ny forskning har vist, at tungt fysisk arbejde ikke kan erstatte fysisk træning. Tværtimod ser det ud til, at mennesker med hårdt fysisk arbejde har brug for at træne i fritiden.

Motion og træning udsætter forfaldet

Vi kan ikke undgå, at kroppens muskler og knogler ændrer sig med alderen. Ligesom styrke og udholdenhed falder. Det er ok ikke at kunne det samme som før: Det er ikke det samme som, at man er nedslidt.

Det gode er, at motion og fysisk træning kan udsætte forfaldet.  Knoglerne klarer sig bedre, bruskskiverne bevarer mere af deres elasticitet, og musklerne opbygger styrke, når vi bruger kroppen. Samtidig får man en bedre kondition og bliver mere udholdende.  

Det er aldrig for sent

Hvis man som ung har en relativ høj muskelstyrke og kondition, vil man også have en relativt højere muskelstyrke og kondition som ældre. Modsat vil den der har været fysisk inaktiv det meste af livet være mere skrøbelig og kunne mindre med alderen.

Det er altid muligt at træne sig til bedre kondition og mere muskelstyrke. Faktisk er det sådan, at jo dårligere form man er i, jo hurtigere kan man træne sig til at blive bedre. Man skal dog ikke gå for hurtigt frem, hvis man vil undgå skader, For mens muskelstyrke og kondition kan trænes op i løbet af nogle uger, tager det længere tid at træne knogler og ledbånd.

Vær aktiv og få færre smerter