De mest almindelige smerter i ryggen skyldes ikke skader og de fleste af dem, der har ondt i ryggen, har ikke en klar diagnose.
Gigt og kræft er sjældne årsager til rygsmerter.
De færreste får en diagnose
De mest almindelige smerter i ryggen skyldes ikke skader, men skader i ryggen kan opstå som følge af ulykker.
Omkring fem procent af dem, der får smerter i ryggen, får kroniske smerter. Af dem har omkring en procent en egentlig diagnose som forklaring på smerten.
Forskellige ord for ondt i ryggen
80-90 procent af dem, der har ondt i ryggen, har ikke en klar diagnose, men ondt i ryggen har mange betegnelser, som typisk henviser til, hvor i ryggen det gør ondt.
Ischias. Betegner smerter fra nederste del af ryggen, lænden, som trækker nedefter til balden og måske bagsiden af benet. Her løber den store ischias nerve. Meget forskelligt kan genere nerven, så betegnelsen siger ikke noget præcist om selve årsagen.
Lombago. Er egentlig bare et andet ord for ondt i ryggen, og bruges typisk om længerevarende smerter.
Hekseskud. Er et andet ord for pludselige smerter, ”akut hold”, i nederste del af ryggen.
Myoser eller muskelspændinger. Er muskler som reagerer med spændinger på grund af overbelastninger.
Hold i ryggen. Er en betegnelse for, at et eller flere af rygsøjlens små led, facetleddene, har sat sig fast. Det kan også være, at musklerne er overbelastede og kramper sammen. Rygsøjlens bruskskiver, diskus, kan også være involveret.
Slidgigt i ryggen. Vil sige, at bruskskiverne og leddene i rygsøjlen er slidte. Det sker for alle med alderen, men behøver ikke gøre ondt.
Diskusprolaps. Er betegnelsen for, at den hårde ring i diskus er bristet, så den bløde kerne presses ud og rammer en nerve.
Copyright VFA
Øverst: en diskusprolaps. Nederst et stykke af rygsøjlens hvrivler med diskus og nerver.
Årligt rammes omkring en procent af alle mellem 17 og 64 år af en diskusprolaps. 90-95 % af prolapserne sidder i lænden. Men diskusprolapser kan også opstå i nakken eller i brystdelen af ryggen.
Diskusprolaps i lænden giver smerter i lænd og ben. Smerterne i lænden er typisk værre end i benene. Prolapsen kan også give nedsat følesans og kraft i benet. Hvis prolapsen er meget omfattende, kan den påvirke de nerver, der styrer blæremusklen og den sidste del af tarmen.
Diskusprolaps i ryggens brystdel giver smerter, der stråler ud til den ene side af brystet.
Diskusprolaps i nakken giver smerter der stråler ud til den ene arm. Den kan også give nedsat følesans og nedsat kraft i arm og fingre.
En diskusprolaps skyldes først og fremmest, at diskus nedbrydes med alderen, men kan også opstå i forbindelse med en skade.
Diskusprolaps behandles med aflastning af ryggen, smertestillende medicin og træning under vejledning af en fysioterapeut. 80 procent får det bedre uden operation. Derfor vil lægerne i de fleste tilfælde fraråde operation, fordi den giver langt sygefravær med risiko for ikke at vende tilbage til arbejde. 15 procent af dem der opereres må regne med at få en diskusprolaps igen inden for ti år.
Læs mere om Forandringer i knogler og led
Sjældne årsager til rygsmerter
Gigt. Smerter i ryggen kan skyldes særlige gigtformer, som giver betændelse og ødelægger rygsøjlen i større eller mindre grad.
Kræft. Bryst- og prostatakræft kan sprede sig til rygsøjlen, hvor metastaser kan gøre, at hvirvlerne falder sammen og trykker på nerverne.
Sygdomme i maver, tarm og nyrer. Kan give smerter der føles som rygsmerter.
Scheuermanns syndrom. Er medfødt og betyder, at nogle af rygsøjlens knogler er kileformerede, så rygsøjlen bøjer mere forover end normalt.