Fysisk krævende arbejde, dårligt psykosocialt arbejdsmiljø og bekymring om smerterne. Det er nogle af de faktorer, som har betydning for om man melder sig syg, når man har ondt i ryggen.
Forskelligt hvornår vi sygemelder os
Vi er forskellige som mennesker, vores sundhedsadfærd er forskellige, og vores oplevelse af hvornår vi kan arbejde er forskellig. Nogle bliver hjemme med få gener, mens andre går på arbejde med mange gener.
Fysisk krævende arbejde øger risikoen for sygefravær
Hvis arbejdet er fysisk krævende, er der er en øget risiko for, at besvær i muskler og led fører til sygefravær, Belastninger i arbejdet kan gøre rygsmerter værre uanset årsagen til smerterne. Og rygsmerte kan gøre det vanskeligere at imødekomme fysiske krav i jobbet.
Det er dog generelt gavnligt at forblive i arbejde, når man har ondt i ryggen, da det er vigtig at holde sig så fysisk aktiv som muligt.
Se hvordan arbejdspladsen kan være med til at forebygge, at ondt i ryggen fører til langvarigt sygefravær
Manglende indflydelse øger risikoen
Manglende kontrol og indflydelse på arbejdet og dårlig social støtte ser ud til at øge risikoen for, at man melder sig syg, hvis man har ondt i muskler og led.
Individuelle faktorer kan øge risikoen for sygemelding
Individuelle faktorer som stress, angst, depression, nedsat kognitiv funktion, smerteadfærd og livsstilsfaktorer kan ligeledes øge risikoen for at man melder sig syg, hvis man har ondt i muskler og led.
Tankerne om rygsmerterne er afgørende
Tanker og forestillinger om, hvad der er sket med ryggen, og om hvordan man håndterer smerterne er væsentligste for, om en person med rygsmerter sygemeldes langvarigt. Det gælder også tanker om hvorvidt smerten skyldes jobbet, og en eventuel frygt for om smerterne kommer igen, hvis man vender tilbage til jobbet.
Angsten for at bevæge sig
Hvis man bliver bange for at bevæge sige, når man har ondt i muskler og led, vil det ofte forværre smerterne. Det fortæller professor Johan Hviid Andersen.
Tror man at rygsmerterne er invaliderende og er man bange for at bevæge sig på grund af smerter, kan det føre til nedsat fysisk aktivitet, nedtrykthed og en tendens til at isolere sig. Og det kan føre til en tro på passive behandlinger frem for aktiv personlig deltagelse i behandling og fortsat fysisk aktivitet.
Rygsmerter starter som et fysisk problem i ryggen, men som tiden går, bliver psykologiske faktorer mere afgørende for, om smerterne udvikler sig til langvarig rygsmerte og sygemelding.
Måske overraskende kan man bedre forudse, om en person, der er sygemeldt med rygsmerte vender tilbage til arbejdet ved at se på de psykosociale faktorer, frem for at se på ryggens fysiske tilstand eller på de fysiske krav i jobbet.