Den passive og den aktive vej

Der er to måder at reagere på, når man får ondt, den passive og den aktive.

Diffuse og almindelige smerter

Når man får ondt i muskler og led, skal det selvfølgelig afklares, om der er tale om en specifik sygdom eller skade, som skal behandles. Det kræver undersøgelse hos en læge. 

Når det er afklaret, at der er tale om såkaldt diffuse og mere almindelige smerter i ryg, skulder, nakke eller arm, er det helt afgørende, hvordan man reagerer på smerten og de følelser, der følger med. Der er, groft sagt, to måder at reagere på, passivt eller aktivt:

  • Den passive vej: Du lader smerten styre livet. 
  • Den aktive vej: Du vælger at lade livet styre og lever med smerten i tiltro til, at den går over eller i alt fald bliver svagere.


Den passive:

  • er bange for smerten og frygter fremtiden.
  • undgår fysisk aktivitet af frygt for, at det gør smerten værre. 
  • frygter, at smerte er det samme som sygdom og invaliditet.
  • hviler meget og venter på, at smerten skal gå over.


Den aktive: 

  • ved, at smerten bliver mindre og frygter ikke for fremtiden.
  • fortsætter med at gøre så meget, som muligt som du plejer.
  • accepterer smerten og fortsætter med at være fysisk aktiv og leve dit liv.

Hvem lider mest?

Det gør den passive. Hun eller han har smerter i længere tid, er mere væk fra arbejde og risikerer at miste sit arbejde og sit sociale liv.

Den aktive får det bedre hurtigere, nyder livet mere og har færre bekymringer i det lange løb.

Mød Lise og Bo og se hvad de kan gøre, når de får ondt

Gå straks til lægen, hvis du har ondt i ryggen og
  • mister følelsen eller føler prikkende smerter ud i det ene eller begge ben
  • føler nedsat styrke i benene
  • mister kontrol over vandladning og afføring
  • bliver følelsesløs i skridtet
  • er meget usikker på, hvad der er i vejen 
  • hvis smerten flytter sig, forandrer sig og bliver værre.

Gå til lægen, hvis du har smerter i nakke, skulder eller arm og
  • føler dig utilpas
  • har feber eller besvær med at synke
  • har kramper eller synsforstyrrelser
  • nedsat kraft i en eller begge arme
  • hvis smerterne ændrer eller flytter sig
  • hvis du har haft smerter i mere end tre måneder.

 

Sidst opdateret d. 16. september 2011.
 
 
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes (e-mail bliver ikke vist).
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her