Det er svært at fastlægge præcist, hvor meget man kan løfte uden at overbelaste ryggen. Mange forhold spiller ind, og selv tilsyneladende små forskelle i to personers arbejdsteknik og bevægemønstre kan have stor betydning for, hvor meget ryggen belastes.
God fornuft i løftegrænser
Der er gode grunde til at have regler og vejledninger, der begrænser tunge løft i arbejdet. Rygbesvær er stadig den arbejdsskade, der koster mest og forekommer oftest, og de personlige omkostninger for den, der rammes af alvorligt rygbesvær, er meget store.
Når vi samtidig ved, at tunge løft i arbejdet er en af de væsentlige risikofaktorer for at få ondt i ryggen, er der en klar forpligtelse til at nedbringe det tunge løftearbejde. Den holdning afspejles også i arbejdsmiljøpolitikken i Danmark og i resten af Europa.
Hvor meget er for meget?
Problemet – eller udfordringen – er, at det er meget svært at fastlægge, hvor meget man må/bør løfte uden at overbelaste sin ryg. Det er der mange grunde til. En af årsagerne er, at vægten af den byrde, man løfter, kun er en af de mange faktorer, som afgør rygbelastningen.
Ofte har det lige så stor betydning, hvor tæt byrden er på kroppen, hvor højt der løftes, om ryggen er drejet, hvor svær byrden er at håndtere, samt hvor ofte og hvor længe der løftes. Alle disse forhold kan man medtænke i de vejledninger, der bruges til at vurdere løftearbejde, og de indgår i et vist omfang i Arbejdstilsynets model.
Det acceptable løft kan variere meget
En af de bedste og mest opdaterede modeller til at vurdere tunge løft er den amerikanske ’ACGIH’-model (se boks). Modellen præsenterer en række grænseværdier for løft, som bygger på en sammenvejning af de nævnte forhold. Resultatet er en bemærkelsesværdig variation i hvor meget, man maksimalt må løfte, som spænder fra 2 kg til 32 kg alt afhængig af forholdene.
Vi bruger vores rygge forskelligt
Et andet forhold, som rygforskningen i stigende grad er blevet opmærksom på, er forskellene på, hvordan forskellige personer arbejder og bevæger sig. Det ser ud til, at tilsyneladende små forskelle i arbejdsteknik, bevægemønstre og muskelkoordination har meget stor betydning for rygsøjlens stabilitet og de belastninger, som ryggen udsættes for.
Det betyder, at rygbelastningen hos to personer kan være vidt forskellig, selvom byrden er den samme. Vi ved også, at ryggens tolerance over for belastning er forskellig fra person til person og kan nedsættes bl.a. på grund af træthed efter en lang arbejdsdag. Det kan betyde, at et løft, som tidligere var uproblematisk, nu kan resultere i overbelastning.
Hvor meget må jeg så løfte?
Alt i alt er det klart, at der ikke er et en-til-en forhold mellem det antal kilo, der løftes og den enkeltes risiko for rygskade. Det forhold er af nogle rygforskere fejlagtigt blevet benyttet som et argument til at nedtone betydningen af tunge løft for rygbesvær. Det er der ikke belæg for. Til gengæld forklarer den komplekse sammenhæng, hvorfor det har været en næsten umulig opgave at fastlægge præcise løftegrænser, som kan fortælle om et løft er sikkert eller sundhedsskadeligt.
Et godt sted at starte
Selv om vi således ikke kan svare endeligt på spørgsmålet: ’Hvor meget må jeg løfte?’, er de grænser, der gives i de bedste af modellerne til at vurdere løft, et rigtig godt sted at starte. Det gælder fx den amerikanske ’ACGIH’-model, som ikke løser alle problemer, men giver et godt værktøj til at regulere det tungeste løftearbejde, hvilket er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, forudsætning for at komme problemet til livs.
Har du erfaringer med eller holdninger til løftearbejde og løftegrænser, hører jeg gerne om det her på bloggen.
Nils Fallentin, Direktør, Center for Ergonomi, Liberty Mutual Forskningsinstitut, USA.