Arbejdsmiljøloven
Alle love og regler om arbejdsmiljø kan også læses på Arbejdstilsynets webside: www.at.dk
Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse
Den generelle bekendtgørelse om arbejdets udførelse handler om planlægning og tiltrettelæggelse af arbejdet. Ifølge den skal alle led i arbejdet planlægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Se bekendtgørelsen her
At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær
Vejledeningen fastslår, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdspladsen er indrettet og arbejdet planlagt og tilrettelagt, så overbelastning af ryg, nakke, skuldre, arme, hænder, hofter og ben undgås. Desuden skal de ansatte oplæres og instrueres i god arbejdsteknik og brug af hensigtsmæssige arbejdsmetoder, redskaber og hjælpemidler.
Vejledningen bruger betegnelsen muskel- og skeletbesvær som en fælles benævnelse for smerter, stivhed eller ømhed i kroppens led, ledbånd, sener, muskler og knogler.
Vejledningen giver en række konkrete anvisninger på, hvordan muskel- og skelet besvær kan forebygges:
- Indretning af arbejdsstedet
Fx at der er plads nok til at udføre arbejdet, at de nødvendige tekniske hjælpemidler er til rådighed og passer til opgaven.
- Tekniske hjælpemidler
Fx at redskaber er udformet på en hensigtsmæssig måde, ikke er unødigt tunge, og at hjælpemidler til træk og skub er selvkørende, hvor det er nødvendigt.
- Manuel håndtering
Fx at forflytning og løft af personer sker forsvarligt med brug af egnede tekniske hjælpemidler, og at rækkeafstand, løftehøjde, hyppighed og varighed af løft er passende i forhold til den ansattes fysiske forudsætninger, og hvor tung byrden er.
- Arbejdets tilrettelæggelse
Fx at det er muligt at holde pauser og skifte mellem arbejdsstillinger.
- Forebyggelse af problemer i det psykiske arbejdsmiljø
Fx at den enkelte har indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde, og at medarbejderen tages alvorligt og får konstruktive tilbagemeldinger.
Se Vejledning om muskel- og skeletbesvær