Det er læger og tandlæger, som har pligt til at anmelde en erhvervssygdom. Det kræver blot formodet mistanke om, at der er tale om en erhvervssygdom. Kun 10 procent af de anmeldte muskel- og skeletsygdomme anerkendes som arbejdsskade.
Formodet mistanke
Når der drejer om erhvervssygdomme, er det læger og tandlæger, som har pligt til at anmelde sygdommen. Det kræver blot formodet mistanke om, at der er tale om en erhvervssygdom.
Gennem tiden har fortolkningen af ”formodet mistanke” voldt en hel del problemer. Hvad betyder formodet, og hvad er mistanke? Og hvis formodning og hvis mistanke?
I praksis vil det ofte være patienten som selv, eller via samtaler med kolleger eller fagforening, rejser en mistanke om, at fx hendes smerter i hænderne kan skyldes, at hun i flere år har haft hårdt arbejde, hvor tempoet er skruet op, så hun nu har svært ved at følge med på grund af smerter i håndled og fingre.
Hun går til sin læge for at få en forklaring og for at blive behandlet for sine smerter. En sikker forklaring er sjældent mulig. Men hvis arbejdet spiller ind, skal lægen anmelde. Hvis der er tvivl om forbindelsen mellem arbejdet og smerterne, kan lægen henvise til den arbejdsmedicinske klinik.
Sagsbehandlingen kan tage 2 år
Når sagen er anmeldt til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, vil den anmeldte modtage en række papirer fra Arbejdsskadestyrelsen, hvor anmeldelsen bekræftes, og hvor man skal svare på en række spørgsmål om arbejdsforhold og sygdom. Mange vælger at få hjælp fra deres fagforening til udfyldelse af disse papirer.
Hvis sagen ikke er godt nok oplyst, bestiller Arbejdsskadestyrelsen en speciallægeerklæring hos en arbejdsmediciner og i mange tilfælde også en anden specialist inden for fx ortopædkirurgi. Herefter afgøres sagen i Arbejdsskadestyrelsen efter 3-6 måneder. Den samlede tid, efter at anmeldelsen er lavet, kan være 1 til 2 år.
5 % mén giver erstatning
Hvis sygdommen anerkendes med et mén på 5 % og derover, er man berettiget til en erstatning. Dels en såkaldt ménerstatning, og endvidere en erstatning for tab af erhvervsevne, hvis man ophører med at arbejde eller får et job, hvor lønnen er mindre.
Mén i sager med muskelskelet besvær ligger ofte på mellem 5-10 %, hvilket udløser er erstatning i størrelsesordenen 30.000 til 60.000 kroner. Hvis der er tab af erhvervsevne, udløser det som ofte en erstatning, som er noget større. Som hovedregel kan man dog sige, at en arbejdsskadeerstatning aldrig vil kunne matche den indtægt, man havde, hvis man ikke var blevet syg og kunne fortsætte i sit arbejde.
I Danmark anmeldes ca. 18.000 tilfælde af mistanke om året. Af dem er 50-60 % tilfælde med muskel- og skeletbesvær. Af de 18.000 anmeldte anerkendes ca. 25 %, men for muskel- og skeletbesvær er anerkendelsesprocenten lavere, ca. omkring 10 %.
Tekst: Professor Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning.