Når man arbejder meget ved en computer, er det vigtigt, at arbejdspladsen er indrettet, så den passer bedst til den, der skal arbejde.
Find link til vejledninger og gode råd.
En arbejdsplads der passer
Det er en fælles opgave for medarbejdere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljøorganisationen, ledere og arbejdsgivere at indrette arbejdspladsen, så den passer til den der skal bruge den. Her er arbejdspladsvurderingen et godt udgangspunkt.
Arbejdspladsvurdering
Alle arbejdspladser med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering, APV. Den er et vigtigt redskab i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Derfor kan den også bruges til at styrke indsatsen mod smerter i muskler og led.
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet beskriver på sin hjemmeside hvilke krav der er til en APV og giver inspiration til, hvordan den gribes an. Find mere om arbejdspladsvurdering her
Arbejdsmiljøvejvisere
For at støtte virksomhedernes arbejde med APV har Arbejdstilsynet udarbejdet vejvisere inden for de forskellige brancher, herunder:
- kontor og administration
- social og sundhed
- undervisning
- universiteter og forskning
Vejviserne beskriver de vigtigste arbejdsmiljøproblemer i de enkelte brancher. Vejviserne indeholder også generelle råd om, hvordan man kan løse problemerne og giver eksempler på, hvordan forskellige virksomheder har arbejdet med APV. Find arbejdsmiljøvejviserne her
Arbejdsmiljøorganisationen
Virksomhederne beslutter selv, hvordan de vil bygge deres arbejdsmiljøorganisation op, men skal udarbejde en årsplan for arbejdsmiljøarbejdet og integrere arbejdsmiljøarbejdet i de daglige opgaver. I den sammenhæng kan virksomheden indtænke, hvordan smerter i muskler og led kan forebygges.
Arbejdstilsynet har en særlig temaside om arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen og en guide til den årlige drøftelse. Find temaside og guide her
Arbejdsmiljøviden
Videncenter for Arbejdsmiljø har en portal med indgang til viden om arbejdsmiljø. Her findes et tema om den nye arbejdsmiljølov, herunder en guide til loven
Job&krop
Her på siden kan I få inspiration til, hvordan i sammen på arbejdspladsen kan forebygge smerter i muskler og led. Læs om at tage fælles ansvar
Arbejdsmiljøweb
De tre branchearbejdsmiljøråd Social & Sundhed, Finans/Offentlig Kontor & Administration og Undervisning og forskning står bag hjemmesiden arbejdsmiljoweb.dk.
Her kan man få information om de forskellige arbejdsområder
Krop og sundhed
Arbejdsmiljoweb.dk har en underside om krop og sundhed, der handler om at undgå skader i forbindelse med forskellige arbejdsstillinger, fx skader der kan opstå, når man arbejder længe ved mus og skærm. Find undersiden om krop og sundhed her
edb-arbejde
Arbejdsmiljøweb har en række selvstændige temasider, bl.a. edb.arbejde.dk. Her beskriver BAR FOKA, Branchearbejdsmiljørådet Finans/ Offentlig Kontor & Administration, en række krav til computerarbejdspladser og giver gode råd til indretning af arbejdspladsen og variation i arbejdet. Find de gode råd her
Fremtidens kontor
Denne temaside giver inspiration til, hvordan man kan tænke indretning og kontorarbejde på nye måder. Find fremtidens kontor her
HK’s arbejdsmiljøportal
HK har en arbejdsmiljøportal, som giver gode råd om at forebygge skader som følge af arbejde med mus og skærm. Se de gode råd om skærmarbejde
Læs mere om computersmerter