Undgå at smerter bliver værre

Mange får ondt i ryggen trods alle bestræbelser på at indrette arbejdspladsen, anskaffe de rigtige hjælpemidler og tilrettelægge arbejdet bedst muligt. Derfor er det en vigtig opgave at forebygge, at smerterne bliver værre.

En vigtig opgave på arbejdspladsen

Når det gør ondt, kan arbejdspladsen gøre meget for at forebygge, at smerterne bliver værre.  Både i forhold til dem, der har ondt og alle andre, som kan få ondt. 

Den enkelte skal inddrages

I forhold til den enkelte kan det både handle om at ændre på indretningen af arbejdspladsen, tilrettelægge arbejdet på andre måder, måske fordele opgaverne anderledes. Det vigtigste er, at den, der har ondt, inddrages i beslutningerne, og at leder og kolleger bakker op. Det kræver åbenhed og dialog.

Job&krop

Her på siden kan I finde inspiration til, hvordan I på arbejdspladsen kan bruge hinanden til at forebygge, at smerter bliver værre. Læs mere her

Arbejdsmiljøweb

De tre branchearbejdsmiljøråd Social & Sundhed, Undervisning & Forskning og Finans/Offentlig sektor og kontor står bag hjemmesiden arbejdsmiljoweb.dk. Her kan man få informationer om arbejdsmiljø på de forskellige arbejdsområder, herunder arbejde på sygehus, på daginstitution, døgninstitution og ældrepleje.

Dialog

BAR FOKA står bag Sund Arbejdsplads, som er et pilotprojekt, der går ud på at finde nye veje til at gøre medarbejderne sundere. Her findes også ideer og metoder til dialog på arbejdspladsen. Læs mere om dialog

Sundhed på arbejdspladsen

Arbejdspladsen kan være med til at forebygge smerter i muskler og led ved at gøre noget for medarbejdernes sundhed, fx give tid og plads til motion i arbejdstiden. Videncenter for Arbejdsmiljø har en portal med indgang til viden om arbejdsmiljø, herunder viden om sundhedsfremme på arbejdspladsen.
Læs mere om sundhed på arbejdspladsen

Arbejdspladsvurdering

Virksomheden kan i sin APV se på om der er særlige forhold, som kan forebygge at smerter i muskler og led bliver værre. Læs mere i arbejdsmiljøvejviserne 

Vurdering af løft

Et af virkemidlerne i indsatsen mod smerter i muskler og led er Arbejdstilsynets interne instruks til vurdering af tunge løft.  Den bruges både i vejledningen om forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer og i vejledningen om løft, træk og skub.

Den nyeste interne instruks til vurdering af tunge løft er trådt i kraft 1. oktober 2010, og Arbejdstilsynet forventer at udarbejde en elektronisk udgave i 2011. Det er en følge af trepartsaftalen fra 2010 om prioriteringen af muskel- og skeletbesvær.

Instruksen indeholder et flowdiagram, som Arbejdstilsynet skal bruge ved tilsynsbesøg. Diagrammet består af to trin, Trin 1 er den indledende vurdering af løftearbejdet. Vurderingen skal ske ud fra et skema, hvis udgangspunkt er, at jo længere afstand fra krop til byrde, der skal løftes, des større bliver belastningen i ryggen.

Skemaet definerer et rødt, gult og grønt område. Det røde område defineres som sundhedsskadeligt og det grønne som normalt ikke sundhedsskadeligt på grund af vægt og tækkeafstand. Det gule område betyder, at løftene skal vurderes nærmere.

Se Instruks for vurdering af tunge løft

Forebyggelsesfonden

Arbejdspladsen kan søge Forebyggelsesfonden om støtte til projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning på arbejdspladsen.  

Fonden støtter projekter med et af tre hovedformål:

1. Projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet inden for nedslidningstruede brancher og jobgrupper.

2. Projekter, der forbedrer genoptræning og rehabilitering. 

3. Projekter, der øger bevidstheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.

 

Fra 2011 er der særlig fokus på projekter, der integrerer sundhedsfremme og arbejdsmiljø. Læs mere om ansøgningsmulighederne

 

 

Sidst opdateret d. 27. februar 2012.
 
 
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes (e-mail bliver ikke vist).
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her