Hvad kan ledelsen gøre?

Ledelsen kan organisere arbejdet og indrette arbejdspladsen, så kroppen kan bruges fornuftigt - og ingen belastes for hårdt, for ensidigt eller for længe.

Giv plads til pauser og samarbejde

Ledelsen kan tage initiativ til at tilrettelægge og fordele arbejdsopgaverne sådan, at det belaster muskler og led mindst muligt. Det kan både dreje sig om hjælpemidler, indretning af arbejdspladsen, mulighed for flere pauser og variation eller opgaveskift og mere samarbejde om opgaverne.

Se på helheden

I forbindelse med arbejdspladsvurderingen (APV) og i arbejdsmiljøarbejdet kan I inddrage den forståelse, der ligger bag den bio-psyko-sociale model. Det vil sige at se arbejdsmiljøet som en helhed både i forhold til den enkelte medarbejders arbejdsevne og i forhold til kulturen og holdningerne på arbejdspladsen.

En helhedsorienteret arbejdsmiljøindsats skal omfatte både de fysiske, ergonomiske forhold, det psykiske og sociale arbejdsmiljø og tilrettelæggelsen af arbejdet.

Tid til fysisk aktivitet

Som leder kan du være med at forebygge, at medarbejderne får smerter i muskler og led ved at sørge for, at de nødvendige hjælpemidler og instruktioner er til stede og give mulighed for pauser med fx øvelser med elastik eller øvelser for ryggen og fysisk aktivitet i tilknytning til arbejdspladsen. Eller foreslå den øverste ledelse, at der bliver tid og plads til fysisk aktivitet. 

Sammen med medarbejderne kan du tage initiativ til andre måder at forebygge smerter i muskler og led og fremme sundheden på arbejdspladsen.

Lyt til den enkelte

Hvis en medarbejder får smerter i muskler og led, er det afgørende for hans eller hendes muligheder for at blive på arbejde, at du lytter til vedkommendes egne ønsker til, hvordan arbejdspladsen skal indrettes og vurderer, om der er brug for aflastning, andre opgaver, flere pauser eller hjælpemidler, og om andre forhold på eller uden for arbejdspladsen spiller ind. 

Trivslen påvirker, hvordan vi oplever smerter

Hvordan man trives på arbejdspladsen betyder meget for, hvordan man oplever og håndterer smerter i muskler og led, siger professor Johan Hviid Andersen.

 

Når en medarbejder får ondt i muskler og led

  • Tag problemet alvorligt, uanset hvad årsagen er. Selv om det ikke er farligt at have smerter i muskler og led, kan det være meget smertefuldt.
  • Hjælp medarbejderen til at blive på arbejde. Måske skal han eller hun have andre opgaver eller krav i en periode.
  • Giv plads og mulighed for fælles fysisk aktivitet - og øvelser med elastik, hvis det er nakke og skulder, der er problemet. Øvelser for ryg, hvis det er rygsmerter, der er problemet.
  • Overvej, om der er tale om et mere udbredt problem – måske skal der en fælles løsning til? 
  • Inddrag medarbejderens kolleger i løsningen.
  • Hvis medarbejderen må melde sig syg, så hold kontakten og hjælp vedkommende med at komme tilbage.
  • Tag en samtale med medarbejderen om mulighederne for at ændre opgaver, indrette arbejdspladsen anderledes, organisere arbejdet anderledes, evt. arbejde mindre i en periode. 
  • Hvis medarbejderen er sygemeldt i lang tid, så læg en plan sammen vedkommende for, hvordan, hvornår og til hvilke opgaver han eller hun skal vende tilbage.
  • Inddrag evt. sagsbehandlere, læge og andre relevante rådgivere.

Læs også: 
Sidst opdateret d. 9. februar 2012.
Gode procedurer hjælper

Det er vigtigt at have procedurer, der sikrer at medarbejderne kan udføre deres arbejde bekvemt og eventuelt kan omplaceres, når det gør ondt, siger overlæge Ole Steen Mortensen.

 
 
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes (e-mail bliver ikke vist).
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her